Peter F
fredag, juli 22, 2005
  Så det ferie
Som det bemærkes på vejret - overskyet og trist, går jeg på ferie fra idag. Det er stort set samme historie som sidste år, hvor det regnede sammenlagte tre uger vi var afsted. Vejret var sgu så dårligt, at det var lige før, at jeg fik en vinterdepression midt i juli.

Men men - to uger på henholdvis Samsø og Langeland venter på os. Mikkel, Charlotte og i særdeleshed charlatanen Anton kommer og besøger os på Samsø, det samme gør mine svigerforældrer og Langeland byder selvfølgelig på forkælelse af mine forældre, samt et besøg hos brormand. Det skal nok blive godt.

Af ting der måske lige bør nævnes her på falderebet:

3. september: Jeg holder i samarbejde med Playgroundrecords et arrangement på Toga fra klokken 15.00 hvor Pelle V kommer og spiller gamle protestsange - alle er velkomne, også Torben Steno :-) Arrangementet er et good-will arrangement for en plade vi prøver at udgive.

14. Oktober: Jeg arbejder pt. med at arrangere dele af LO's kulturnat program. Det ser pt. ud som om, at jeg får Peter Sommer ud på Bryggen, og det er jo ikke helt skidt.

Nu vil jeg drage på LO og holde sidste møde (med Lisa Schmidt) inden jeg tager på ferie.

Til dem det måtte interessere: Peter P (slagteren fra Bellinge) er endnu engang blevet fader. Denne gang til den unge Signe Alberte. Hun kom til verden i søndags kl. 23.15 - et par timer senere mente Pedersen at de nu havde ligget længe nok, og han drog derfor kl. 04.00 hjem med hele familien - en dag senere var han tilbage ved pølserne - for som han siger "Det danske folk trænger, og pøllerne laver jo ikke sig selv" hvor er det dybt, sandt og poetisk.

Med disse smukke ord, forlader jeg bloggen i et par uger og ønsker god sommer
 
tirsdag, juli 19, 2005
  EFB vs. OB Ok
Kampen er netop slut, og lystavlen siger 2 - 2. Ikke et uretfærdigt resultat, hvis man kigger på kampen udvikling. Efter en første halvleg, der passende kan få betegnelsen: kummerlig, kommer drengene flot tilbage og sidder på store dele af anden halvleg.

Hvis vi skal kigger nærmere på spillerne, lad os da for logikken i gennemgangen og måske også for at fremhæve en af kampens bedste spillere starte med Arek.

Arek: Kampens spiller. Redder os for den totale ydmygelse i første halvleg og tager hvad han skal i anden - 10

Vinzent: Hmmm mange fejl afleveringer og problemer i det fremadrettede spil 7

Aas: Burde have sin hurtighed som sin force men mister i første halvleg totalt overblik og lader Berglund få flere friløbere. Får bedre fat i anden, men der er stadig en del der skal rettes mellem ham og Jan T - 7

Jan T: Er imodsætning til Aas ikke banens hurtigste, men plejer at kunne kompencere for dette ved en god placeringsevne. I første halvleg, havde han som flere andre, åbenbart placeret sig selv ved pølsevognen. I anden halvleg gør han det rigtigt godt, synes jeg. For stoppet en del angreb ved alene at læse spillet - fint - 8

Chris: Jeg har endnu ikke set det geniale ved Sørensen. Han sparker et godt frispark - and thats it. OB har, med resten af holde in mente, ikke råd til en Lars Højer. Jeg prøvede for sjov at tælle hans fejlafleveringer. Fra starten af anden halvleg havde han bolden fire gange, og spillede den til en modstander hvergang - så var det ikke sjov længere, og jeg stoppede med at tælle hans fejlafleveringer 5.

Borre: Løber og løber, og får ikke meget ud af det. Hans force er hans hurtighed, men samtidig også hans problem. For hans tekniske formåen står ikke til måls med denne hurtighed, det medføre at han ofte glemmer, snubler eller taber bolden. 6

Hansen: Første halvleg er han nogenlunde på højde med de andre. I anden halvleg kommer han bedre med, får stoppet en del angrebsforsøg inden de bliver farlige og aflevere fornuftigt bolden videre - 7

Stokke: Hmmm både og, synes faktisk han gør det OK, og det helt fede er at han tager nogle skud udefra. Nu kan man sige at han i starten af kampen er presset til det, da vi ikke formår at spille os igennem - men jeg synes nu stadig at det er fedt og at vi har behov for flere skud fra distancen -8

Borring: Hurra for ham. Hvis man havde en angrebstrøje i fodbold, skulle han have den. Han forsøger igen og igen, alt lykkes ikke for ham, men han lader sig ikke slå ud. Får meget lidt hjælp fra Chris S, men magter alligevel at skabe en del gode momenter på egen hånd - 9

Miti: Jeg tror Tembo har smittet ham med malaria. Usynlig og kummerlig når han så endelig får chancen - 6

Berg: Kæmper som altid, og er arkitekten bag vores to mål - 10

Bruuuce: Jeg er skuffet over bænken, der ikke indeholdt en eneste angriber. Bruce består for et eller andet rigtigt må han jo have sagt til spillerne i pausen - 7

Trøjerne - hvad fanden skete der lige der - disse netherlands-gulerodstoppe må de omgående udgå - 03
 
onsdag, juli 13, 2005
  Jeg vidste noget var galt
En samling naturelskende, protestsyngende, marskumspiberygende venstreorienterede har aktioneret mod, at der etableres en golftræningsbane i Sydhavnen.

Den lille gruppe blev anført af en harmonika-bevæbnet Thomas og en falset growlende Annisette Koppel (dagligt bosat i USA).

Uhhhaaa jamen det ville da også være forfærdeligt om kapitalens lakajer skulle risikere at svinge deres køller og dermed skræmme en edderfulg og et par stive grønlændere.

Som læsere af bloggen her vil vide, er jeg og familien jo på vej mod Sydhavnen. Eneste trøst, stillet overfor denne skræmmende rødehær, er da, at der ikke spilles moderne jazzzzz i nærheden af K M Klausensgade.

Herunder ses Annisette og et par med-demonstranter, alt imens de råber protestens officielle parole "Hvis vores protest ikke nytter - til Albanien vi snart flytter"



 
mandag, juli 11, 2005
 
Så nærmer tiden sig for starten af Superligaen. Trods et forår der ikke bød på megen glæde for "de strivede" så håber jeg, at den kommende sæson kan rette lidt op, på det miserable forår.

Jeg er ikke super optimist for den kommende sæson. Jeg tror vi har gjort nogle gode køb, men sammenlignet med andre klubbers køb, er der ikke sket meget i det odenseanske - men det kan selvfølgelig nåes endnu.

Men med det materiale vi har at arbejde med pt. er mit forslag til en start opstilling følgende:

Arek

Vincent - Aas - Ophauge - Laursen

Berg - Esben - Stokke - Borring

Miti - Conteh

Bænk:
Sørensen
Borre
Lange

Spørgsmål til debat:

- Er Borring klar til suppen ?

- Blir Conteh nogensinde skadesfri?

- Får vi en ny angriber - og i såfald hvem?

- Rygtet om Thomas "Schultz" Rasmussen fup eller fakta?
 
fredag, juli 08, 2005
  Jeg laver pøller i en tuba.
Som tidligere skrevet på denne side, udfordres min tålmodighed i disse dage af selvfede unge der med lukkede øjne nærmest i ekstatisk trance (!) vugger i takt til det umusikalsk og meget lidt iørefaldende jazzzzzz fra Blågårdsplads.

Jeg ved ikke hvorfor og om det er på alle spillesteder at denne noksagte jazzzz skal lyde som en blanding af Anders And der nyser i takt med en ustabil totaktsmotor og George W. Bush der kvæles i en saltkringle.

En gennemgang af de såkaldte kunstnere (der jo kan tvinge enhver til at overveje at blive Rendahlist) tager sig ud som følger: (De i kursiv fremhævede citater er taget fra festivalens hjemmeside)

Channe Nussbaum & Spielniks.

”Musikken har nok rødder i den jødiske folkemusiktradition, klezmer, men har de sidste år bevæget sig mere i retning af det, der er Spielniks styrke: De spiller simpelthen, hvad der passer dem”.

Jo tak, det skal jeg lige love for de gør. Men hvis jeg stillede mig op på en øl-kasse, råbte Shalom og knaldede løs med min claves, ville jeg så også kunne blive betalt jazzzzzz-musiker?.

Er der for resten kun mig, eller er det lidt morsomt at de spiller Klezmer i det område der har den højeste koncentration af palæstinensere i hele kbh.

Nana Osibio & Asafo Band.

“The musical style of Nana Osibio & Asafo Band is “awoyo” which is rooted in West African rhythms and fused with gospel harmonies”.

Altså en blanding af Etta Cameron og et steel-drumband. Har nogen prøvet at få et barn til at sove, alt imens glæde negere lovrpiser Herren – det er ikke let, skulle jeg hilse og sige.

Donau Swing & Lelo Nika.

”Donau Swing spiller en løssluppen blanding af sigøjnernumre fra Balkan og Østeuropa (derfor “Donau”) blandet med det improvisatoriske element fra den franske sigøjner-jazz (derfor “Swing“)”.

Sigøjner-Jazzzzz nu står verden simpelthen ikke længere. Uden at blive racistisk eller noget der minder herom, vil jeg blot sige, at jeg efter denne aften godt kan forstå, at sigøjnere har været et forfulgt folkefærd i århundrede.

Som det fremgår, er det hårde tider på Nørrebro – hvis de absolut skal spille Jazzzzz, hvad er der så blevet af det gode gamle Happy Jazz. Jeg skulle være den første der stod og lavede jazz-hands hvis Papa B stillede op og trykkede den af.

Så derfor en opfordring til den inkompetente lidelse af Jazzzz festivallen. Gi’ os Happy Jazzz eller vi skider i en tuba.
 
onsdag, juli 06, 2005
  Sydhavnen - here we come
Så er det afgjort - farvel, goodbye, aufwiedersnitchell Nørrebro, du med dine autonome, utilpassede 2. generations forvirrede og rodløse unge - og hallo Sydhavnen, med al dit Giro 413, eftermiddags-søndags-hygge bajer stemning.

Karin, Frida og jeg rykker i løbet af august teltpælene op og flytter til K M Klausens Gade 12 stuen, og skulle jeres vej, føre jer til Sydhavnen er I altid velkomne.

Vi har fået en super fin stue lejlighed, på ca. 98 kvm. til en overkommelig husleje - ja det er sgu næsten som at vinde i Lotto i disse tider, at få en sådan lejlighed. Der er et mega fedt gårdmiljø og området virker meget hyggeligt. Så vi glæder os.

Men hvorfor er det egentligt at vi flytter - for lejligheden på Nørrebro var jo sådan set hel fin. Den primære grund er Frida, det er måske ikke det store problem idag, men på længere sigt, når hun skal starte i skole, er den etniske sammensætning i Blågårdsgadekvarterets skoler simpelthen for skæv. Parkerings og til- og frakørselsesforholdene i området er ringe og slutteligt er tonen og miljøet er ganske enkelt blevet for råt på Nørrebro.

Egentlig burde vi som ressourcestærke vel blive i bydelen, men jeg tror at vi og mange andre Nørrebro'er er fået nok. Kommunen har ikke magtet at løse mange af de problemer der er i området, og som konsekvens heraf - flytter vi, og mange andre, der i grunden kunne have været med til at løse disse problemer.

Men når kommunen er så gumpe-tunge og vi ikke føler at der sker noget somhelst, mener vi heller ikke, at vi længere har noget ansvar.... og sådan er det bare.

(Derudover er der jo i øjeblikket Jazz-festival i kbh. hvilket vi kunne høre det meste af aftenen i går, hvor et cubansk fusions jazz band plægede os med uhørt høj og ringe musik, endnu en grund til at forlade NB :-)).
 
tirsdag, juli 05, 2005
  Løgismose - det er brilliant det dér
Jeg havde forleden fornøjelsen af at have Kasper Hyllested på middag. Aftenen udviklede sig til at blive en særdeles hyggelig og samtidig meget våd aften.

Qua min små-børne-forældre-rolle, havde jeg, meget mod mine principper, valgt den lette løsning og prøve mig frem med det nye og moderne convenience food.

Efter endt arbejde, som jeg forlod med næsten god samvittighed, var det afsted mod Langelinie hvor Løgismose har hjemme. Butikken der blot bugner med herligheder og lækkerier er hjemsted for, hvad der må betragtes som værende en af Kbh's Mekka for vi gourmeter.

Da Kasper er glad for kød, kød og bacon faldt valget på andereliette til forret, confit af svinekæber til hovedret og en Summerbird chokoladekage til dessert - jeg overvejede, til ære for Kasper, at pynte kagen med lidt bacon drys, men undlod.

Jeg skal ikke gå for meget i detaljer, blot sige at det var genialt. Maden smagte fint, og det var sandelig til at overkomme at forberede den.

Jeg købte vin til maden samme sted, og må sige at jeg blev en smule skuffet. Vin var hvid til både forret og hovedret. Og selvfølgelig kan jeg godt se, at der skal en del syre til at nedbryde den fede mad. Men jeg mener ikke at Løgismose personalet ramte plet med deres bud.

Skal der købes vin må jeg derfor anbefale Højbro vin hvor jeg altid har fået en meget fin og kompetent betjening.

Aftenen sluttede med et hav af bajere, med efterfølgende hovedpine - hovedpinen forsvandt dog hurtigt, eftersom dagen efter bød på en herlig bryllups reception for Christian og Berit - tillykke begge to.
 
Velkommen til nettets bolchedåse hvor der deles ud af syrlige drops.

ARCHIVES
september 2004 / oktober 2004 / november 2004 / januar 2005 / februar 2005 / juli 2005 / august 2005 /


Powered by Blogger