Peter F
onsdag, september 22, 2004
  Den talende frugtbod
Hvorfor er det hvergang, at man i København skal til at bygge noget nyt, at man oplever Anne Marie "Jeg-er-på-venstre-fløjen-og-derfor-imod-alt-nyt" Helger støtte op om modstanden.

Kvinden der har gjort en dyd ud af, at få grøntafdelingen i Brugsen til at fremstå noget farveløs og tam, burde pakke sydhavsfrugterne og sine særdeles farvestrålende gevanter sammen, forføje sig til fristaden Christiania, og der oprette en gøgler workshop for stedets indfødte, og lade os andre i fred.

I det hele taget har jeg det svært med venstrefløjen. De er imod EU, Nato og nybyggerri - det eneste de egentlig er for er dem selv. Hvis vi virkelig skulle finde et bevarende og konservativt parti i Danmark, kunne man eventuelt bare sætte A. M. Helger og Pia Kjærsgaard sammen - det ville sgu være så samfundsbevarende et sammenrend at det konservative landsråd kommer til at fremstå som en samling kaospiloter på speed.
 
Comments: Send en kommentar

<< Home
Velkommen til nettets bolchedåse hvor der deles ud af syrlige drops.

ARCHIVES
september 2004 / oktober 2004 / november 2004 / januar 2005 / februar 2005 / juli 2005 / august 2005 /


Powered by Blogger