Peter F
tirsdag, september 21, 2004
  Så er vi på nettet
Med fare for at lyde som Nils Olsen fra fiskereklamerne, kan jeg hermed sige at jeg er på nettet.

Store og små emner vil løbende blive behandlet, og kommenteret - så det er bare med at holde sig til, hvis man ikke vil gå glip af noget.

Jeg tror jeg vil starte med at harcelere over parkeringsforholdene i København. Fars metallic-grønne Brava er åbenbart et udsøgt besøgsmål for samtlige af københavns p-vagter. Ikke siden Pia Kjærsgaards senest besøg på Nørrebro har der været en sådan trængsel i Blågårdsgade som når p-betjentene går amok med deres klamme små blokke og mobile printere omkring min bil.

Gudskelov er der nogle initiativrige unge drenge der har besluttet sig for, at Nørrebro ikke længere kun skal være EU-fri zone, men også parkeringsvagt fri-zone - og tak for det. Deres metoder er måske nok lidt volsomme, men omvendt synes jeg nu også at det er en skandale, at man betaler himmelråbende høje skatter, og så ikke engang kan finde en p-plads til sin bil. Det ville jo svare til at man var lovlydig skatteborger, og så ikke kunne få sit barn i institusion når man selv skulle på arbejde..... eller arhhh det var et dårligt eksempel.... når man foreksempel fandt ud af at man var syg og så skulle på hospitalet og der så ikke var plads.... endnu engang et dårligt eksempel. Nu ved jeg det - hvis man nu holdt med FCK og tog i Parken og betalte i dyre domme og spillerne så ikke rigtigt gad spille. Ja det er sgutte let at være københavner.

Så summa summarum lad os nu bare få et parkeringshus i Blågårdsgade kvarteret - tak.


 
Comments:
Det er rart at se dig på nettet, Peter. Og tilmed med kompetente meninger.

Jeg er helt enig med dig i, at det er ulideligt at være billist i København. Derfor er jeg ikke blevet det endnu :-)

Men jeg vil nu mene, at manglen på parkeringspladser i København skyldes i mine øjne især, at der har udviklet sig en ny kultur hos københavnerne, som kaldes NIMBY: Not In My BackYard!

Alle vil gerne have børnepasning, men bare ikke lige, hvor vi bor. Alle vil gerne have parkeringspladser, men bare ikke lige her i vores kvarter.

Derfor glæder det mig, at du går forrest i kampen for et parkeringshus - jeg vil helst ha' dem under jorden - i dit lokalområde. Og der er jo masser af plads, og man kunne jo bruge lejligheden til at grave hul til en metrolinje langs Nørrebrogade samtidig med man gravede et hul til et parkeringshus med 1-1.500 pladser.
 
Der er faktisk planer om et parkeringshus - og har været det i 10+ år. Det er på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden, der hvor der nu er p-plads i en etage på gruset og hvor nogle lokale snittede så flittigt i en italiensk turist.

Det var vist endda betingelsen for at bygge de røde kasser lige om hjørnet at man boligforeningen så byggede et p-hus og satte penge af til det. Men så gik der nimby i projektet og siden har det været en affaldsplads/grusplads. I den tid jeg boede i kvarteret var der mindst én underskriftsindsamling blandt beboerne IMOD p-huset.

Fat det dem som kan - og kan BR så ikke bare uddele trælår og dagbøder til de ansvarlige indtil p-huset bliver bygget. Så kan A. M. Helger komme og beklæde det med økologisk tekstil, jeg skønner at hendes normale kjole kan dække ca. 75% af et normalt p-hus på 5 etager.
 
Send en kommentar

<< Home
Velkommen til nettets bolchedåse hvor der deles ud af syrlige drops.

ARCHIVES
september 2004 / oktober 2004 / november 2004 / januar 2005 / februar 2005 / juli 2005 / august 2005 /


Powered by Blogger