Jeg laver pøller i en tuba.
Som tidligere skrevet på denne side, udfordres min tålmodighed i disse dage af selvfede unge der med lukkede øjne nærmest i ekstatisk trance (!) vugger i takt til det umusikalsk og meget lidt iørefaldende jazzzzzz fra Blågårdsplads.
Jeg ved ikke hvorfor og om det er på alle spillesteder at denne noksagte jazzzz skal lyde som en blanding af Anders And der nyser i takt med en ustabil totaktsmotor og George W. Bush der kvæles i en saltkringle.
En gennemgang af de såkaldte kunstnere (der jo kan tvinge enhver til at overveje at blive Rendahlist) tager sig ud som følger: (De i kursiv fremhævede citater er taget fra festivalens hjemmeside)
Channe Nussbaum & Spielniks.
”Musikken har nok rødder i den jødiske folkemusiktradition, klezmer, men har de sidste år bevæget sig mere i retning af det, der er Spielniks styrke: De spiller simpelthen, hvad der passer dem”.
Jo tak, det skal jeg lige love for de gør. Men hvis jeg stillede mig op på en øl-kasse, råbte Shalom og knaldede løs med min claves, ville jeg så også kunne blive betalt jazzzzzz-musiker?.
Er der for resten kun mig, eller er det lidt morsomt at de spiller Klezmer i det område der har den højeste koncentration af palæstinensere i hele kbh.
Nana Osibio & Asafo Band.
“The musical style of Nana Osibio & Asafo Band is “awoyo” which is rooted in West African rhythms and fused with gospel harmonies”.
Altså en blanding af Etta Cameron og et steel-drumband. Har nogen prøvet at få et barn til at sove, alt imens glæde negere lovrpiser Herren – det er ikke let, skulle jeg hilse og sige.
Donau Swing & Lelo Nika.
”Donau Swing spiller en løssluppen blanding af sigøjnernumre fra Balkan og Østeuropa (derfor “Donau”) blandet med det improvisatoriske element fra den franske sigøjner-jazz (derfor “Swing“)”.
Sigøjner-Jazzzzz nu står verden simpelthen ikke længere. Uden at blive racistisk eller noget der minder herom, vil jeg blot sige, at jeg efter denne aften godt kan forstå, at sigøjnere har været et forfulgt folkefærd i århundrede.
Som det fremgår, er det hårde tider på Nørrebro – hvis de absolut skal spille Jazzzzz, hvad er der så blevet af det gode gamle Happy Jazz. Jeg skulle være den første der stod og lavede jazz-hands hvis Papa B stillede op og trykkede den af.
Så derfor en opfordring til den inkompetente lidelse af Jazzzz festivallen. Gi’ os Happy Jazzz eller vi skider i en tuba.